Alkohol i hverdagen

Alkohol kan bruges til mange forskellige ting i hverdagen.
Her er nogle eksempler:

-Glycerol (fx håndsæbe)

-opløsningsmidler

-spiritus

-kosmetik

-Motorbrændsel

-rengøringsmiddel

-Kølervæske

-Apotekervarer

-kemisk industri

Alkohols produktion: I Danmark fremstiller man ren ethanol (alkohol) i Grenå og i Aalborg af virksomheden 'Danish Distillers'.
Ethanok dannes ved en en kemisk proces, hvor glukose (drusukker), C2H12O6 under oxygenfrie forhold i kontakt med bagegær. Desuden dannes der carbondioxid. 
Reaktionsskemaet ser sådan ud:
C6H12O6 -> 2 C2H5OH -> 2 CO2

Alkohols påvirkning på kroppen: Når kroppen indtager alkohol, kan det være skadelig for mange af kroppens organer. Det skader hjernen og jo højere promilletal man har desto mere skader det. 

Ved omkring 0,5 promille: Let påvirket

Mellem 0,5 - 1 promille: ukritisk og koncentration svækkes. 

Over 1 promille: Balancen svækkes og snøvlende tale opstår. Træthed

Over 1,5 promille: Forringet bevægelsesevne og talebesvær 

Mellem 2-4 promille: Bevidsthed nedsættes, manglende selvkontrol. Ved 4 kan man blive bevidstløs og der kan forekomme livsfare. 

Destillation

Formål: 
Er at skille ethanol fra resten af væsken.

Marerialer:
-rundkolbe
-niveaubord
-rødvin
-bundsenbrænder
-pimpsten
-termometer
-parafinolie
-reagensglas
-bægerglas
-isterning
-prop
-stativ samt. muffe og stativklemme

Fremgansmåde: 
-Opstil forsøget
-Tænd for bunsenbrænderen
-Vent til termomeret måler 80 grader
-Hæld væsken fra reagensglasset til en porcelænsskål
-Sæt derefter ild til væsken

Resultater:
Hvis væsken brænder er forsøget lykkedes, fordi man ved ethanol er brændbart og det er vand ikke.

Teori:
Ethanol er et alkohol og inderholder carbon, hermed er det organisk stof.
Molekyleformularen er C  H OH
                                        2   5
Ethanol bruges i hverdagen bl. a. i spiritus eller rengøringsmidler.

Konklusion: 
Vi kan konkludere at ethanol bliver skilt fra en anden væske.

Fejlkilder: 
Hvis temperaturen kommer over 80 grader, kan ethanolen ikke brænde.

Organisk kemi - Sammenlign alkoholer

Formålet:

Var at undersøge de forskellige alkoholers egenskaber. Vi undersøgte deres lugte, fordampningsevner, opløselighed i vand og kogepunktet. 

Materialer: 

-Methanol

-2-propanol

-1-butanol

-1-pentanol

-Rensebenzin

-Diverse ekstra materialer

Vores resultater af alkoholernes lugt:

-Pentanol: Lugtede af modellervoks/papir

-Methanol: Sprittet lugt - lidt sød

-Butanol: Lugtede af sprit

-Propanol: Lugtede svagt

Vores resulater af alkoholernes fordampningsevne:

-Butanol: ca. 9. min

-Pentanol:

-Propanol: 1,10 min.

-Methanol: 1,5 min. 

Vores resultater af alkoholernes opløselighed i Vand: Vi tog vand ned i fire reagensglas og tilføjede alkoholerne deri. 

-Methanol: opløseligt

-Pentanol: Ikke-opløseligt 

-Butanol: ikke-opløseligt

-Methylpropanol: opløseligt

Vores resulater af kogepunktet: Over en bunsenbrænder varmede vi 200 ml. vand i et bægerglas til det kogte. Så holdte vi et reagensglas ned i det stille kogende vand med ca. 2 ml alkohol i. 

-2-methyl-2-propanol: 80 grader

-Methanol: 63 grader

-Pentanol: over 100 grader

-Butanol: også over 100 grader 

Halveringstid

Halveringstid er den tid der går før halvdelen af et radioaktivt grundstof er omdannet til et andet grundstof. 

Halveringstid kan også sige noget om hvor stabil en isotop er, men bruges oftest til aldersbestemmelse. 

Et radioaktivt grundstof vil ved radioaktivt henfald efter noget tid blive omdannet til et nyt grundstof . For at bestemme, hvor hurtigt henfaldet foregår, kan man bestemme halveringstiden.

Når man gerne vil bestemme et stofs halveringstid, kan man gøre det ved at lave nogle målinger på stoffets aktivitet, det vil sige hvor mange impulser der bliver udsendt fra stoffet. Og ud fra de målinger bestemme halveringstiden. 

Via en geiger-tæller kan man måle radioaktivitet. Den første måling fortæller, hvor meget radioaktivt materiale der til at starte med er. Derefter måler man med faste tidsrum, hvor meget der er tilbage af det radioaktive grundstof.

De 100 terninger

På en geigertæller måles henfaldene ved et bib i højtaleren. Ved forsøget med 100 terninger svarer hver 6’er til et henfald. 

Ved hvert slag med de 100 terninger tages alle 6’erne fra. Nu slår man med resten af terninger og bliver ved sådan. 

Organisk kemi - Alkaner og alkoholer

Det er carbon der gør at et stof er organisk og hvis der også er hydrogen i bliver det til carbonhydrider. 

Alkaner er enkeltbindinger mellem hydrogen og kul det vil sige kulbrinter eller carbonhydrider. 

Alkener er dobbeltbindinger mellem hydrogen og kul. 

Alkyner er tripelbindinger mellem hydrogen og kul. 

C - C er ethan, der skal sættes 3 hydrogener på hvert C 

C = C er ethen, der skal sættes 2 hydrogener på hvert C

C =- C er ethyn, der skal kun sættes 1 hydrogen på hvert C

Alkoholer

Hvis der kommer en OH-gruppe på en alkan bliver det til en alkohol. Når en alkohol er monovalt har den 1 OH-gruppe, hvis den er divalent har den så 2 OH-grupper og hvis den er trivalent er der 3 OH-grupper. 

Det græske talsystem

1: Metha

2: Etha

3: Propa

4: Buta

5: Penta

6: Hexa

7: Hepta

8: Okta

9: Nona

10: Deka

Marie Curie

Hun blev født i 1867 i Warszawa, som en polskfødt fransk kemiker og fysiker. 

Da hun var 24 år begyndte hun at læse fysik og matematik på Sorbonne i Paris. Hun mødte Pierre Curie og blev senere gift med ham 1895. Han var allerede en kendt fysiker. 

Hun havde taget en lærerudannelse og afsluttede den i 1896. 

Marie Curie begyndte at forske i radioaktivitet. Hun opdagede bl.a. at thorium er radioaktivt og at radioaktivitet er en egenskab ved selve grundstofatomerne, der er uafhængig af de molekylestrukturer, som de indgår i.

Hun er især kendt for radioaktivitet, polonium og radium. 

Marie har vundet 2 nobelpriser i fysik og kemi og hun var også den første kvindelige til at vinde dem. Første pris i 1903 og anden i 1911.

Hun døde i 1934 som 66 årig. 

Baggrundsstråling

Formål:

At finde ud af hvor meget baggrundsstråling der er i lokalet hvor vi befinder os i. 

Materiale:

-Geiger Müller-rør

-redning

-Geigertæller, 

Fremgangsmåde: 

-Tag et geiger muller rør og tilslut den til en geigertæller

- Sæt strøm til tælleren

- Sæt tælleren til at opfange stråler i et minut

- Nu ser du hvor meget stråling der er det lokale du befinder dig i

- Gør det ti gange og du vil finde gennemsnitsstrålingen

OBS: Undgå forhindringer foran Geiger-røret 

Resultater: (eksempel)

70

85

68

76

81

Teori: 

Baggrundsstråling kommer fra solen, jorden, rummet og os selv, og ligemeget om vi er på eller over jorden er alle og alt udsat for baggrundsstråling. Strålingen består både af partikler og elektromagnetisk stråling. Det er radioaktivitet overalt i vores hverdag, men det er ikke farligt. 

Man måler baggrundsstråling med en geigertæller, som Hans Geiger udviklede i 1908. 

Atomets opbygning

I dag ved vi, at atomet består af en atomkerne, hvor næsten hele atomets masse er samlet. Atomkernen består af to slags partikler, nemlig protoner, som har en positiv elektrisk ladning, og neutroner, som er elektrisk neutrale.
Kernen, der er meget lille i forhold til hele atomet, er omgivet af negativt ladede elektroner.
Protonens ladning er +e og elektronens ladning -e, hvor e er den elektriske elementarladning. Det er den mindste ladning, man kender. Normalt siger man blot, at protonens ladning er +1 og elektronens -1.
Et atom indeholder lige mange protoner og elektroner, så atomet er elektrisk neutralt.
Protoner, neutroner og elektroner kaldes elementarpartikler.
Ordet atom kommer af det græske ord atomos og betyder udelelig. 

Det periodiske system

Det periodiske system er et slags skema over alle grundstofferne der er i forskellige grupper og perioder. Grundstofferne er opdelt efter hvor mange protoner der er i kernen og hvor mange elektroner der er i de yderste elektronskaller.  

Det periodiske system er opdelt i hovedgrupper, undergrupper og perioder, og der er 109 grundstoffer i alt.

Hovedgrupperne er søjlerne eller kolonerne. I hovedgrupperne alle atomerne det til fælles at de har samme antal elektroner i den yderste skal. I og med at de har samme antal elektroner har de også delvist samme kemiske egenskaber, da det er antal elektroner i yderste skal der bestemmer de kemiske egenskaber for hvert grundstof. I hovedgruppe 8 er alle ædelgasserne også kaldet “de inaktive luftarter”. Ædelgasserne er de grundstoffer de andre gerne vil ligne. Alle grundstofferne i 8. hovedgruppe undtagen helium har 8 elektroner i den yderste skal. Helium skiller sig ud med dens kun 2 elektroner i første/inderste skal. 

Gasserne i den 8. hovedgruppe kan ikke forbindes med andre atomer. 

Det periodiske system har 8/18 hovedgrupper. 

Hovedgruppe 1 er alkalimetallerne, de har alle en elektron i yderste skal. Ligesom i hovedgruppe 8 er der en en af grundstofferne der skiller sig ud fra de andre i dens hovedgruppe nemlig hydrogen. Hydrogen har kun 1 elektron i alt, men er alligevel blevet sat ind i den hovedgruppe. 

Hovedgruppe 7 er halogener. De har alle 7 elektroner i yderste skal. En elektron færrere end den efterfølgende ædelgas. Halogen betyder saltdannere og grundstofferne kan alle opfylde oktetreglen ved at optage 1 elektron og så danne en negativt ladet ion.

I undergrupperne er der elektroner i yderste og næstyderste skal. 

Perioderne i det periodiske system er rækkerne i systemet og periodenummeret er antallet af elektronskaller i hvert atom.